- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 11. Krøniker /
182

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kains Slægt - Skipper Ellen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182
Og ved sin Salighed, hun troede paa ham, — det skulde
hun have ladet vcere, den Tosse! — Hun var et Legetoi
i hans Haand, da han blev kjed deraf, smed han det
bort, — Dengang de modtes, vare de T o, da de skiltes,
var der bleven En til. Kan I huske det?"
Thomsen sad og stirrede paa hende, men svarede ikke.
Ellen greb hans Haand: „G udfader bevares! hvor seer
I dog lille og sammenskrumpen ud, og det er Jer, jeg
holdt af, Jer, jeg tcenkte paa, hver Gang jeg gik tilkois
og stod op igjen. Ja, b liv kun siddende, jeg bebreider
Je r jo intet. I var mig ikke god, det er vist, men
Ulykken loerte mig at arbeide, forst for ham, der tog mig
i sit Huus og gjorde mig til sin Hustru, og saa for min
Dreng. D et bedste har jeg dog Jer at takke for. Kun
skulde v i aldrig have modt hinanden igjen."
„O g B o rre !" hviskede Thomsen, „B o rre ? "
„J a , nu er vi ved det," sagde hun, „B o rre staaer
derhenne; se paa ham, men lad ham ikke mcerke noget,
han kjender ligesaa lid t sin M oder som sin Fader. Han
kom imellem fremmede Folk, jeg sparede Penge sammen
dertil, Kjobmanden oppe i Byen gjemte dem og lod ham
oplcere i T u g t og Skikkelighed. Saadan gaaer det her i
Verden: En M and glemmer en Kvinde og sit Ord og
sine dyre Eder, en Kvinde glemmer ogsaa en M and, men
en M oder bliver altid ved at huske paa sit B arn. Forft
ammer hun det med sin Mcelk, siden med sine Taarer.
N u kan det voere nok med den Snak," tilfoiede hun.
„K un skal I herefter ikke voere saa streng mod B orre."
Natten kom, og Vinden tog til. Paa Jagten var alt
rede t il at gaa over Beltet. De havde deelt Arbeidet
saaledes imellem sig, at Thomsen skulde hjoelpe Mikkel
med Forstilene, medens Borre gik t il Roret hos Ellen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:03:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/11/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free