Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Medens han stirred og dromte og tcenkte,
Leeste paa Stenen, han stotted sig ved,
Fredlige B lund over D iet sig soenkte,
Slumrende sank han i Lyngene ned;
S e ! da i Dromme en A ngling ham moder,
V enlig som Cim brias skovkrandste Kyst,
S kjon som Guds S o l, naar i P u rp ur den gloder,
Forend den synker til Havgudens Bryst.
Pnglingen standsed, han venligen smilte,
Boied sig ned, der hvor Digteren laa,
Og da han tyst ved hans Side sig hvilte,
Vogted hans Slum m er, han talte som saa:
„Jeg er din Skytsaand, paa m ig kan D u lide.
Jeg er din Ven, stig! forstaaer D u mig ret?
Endnu som B o m gik v i Side om Side,
Bloeste Skalmeien, erindrer D u det?
Husker D u ikke de Ord, som jeg taled.
H v o rtil D u lytted saa barnlig og glad,
N aar det blev Aften, og Solen den daled,
Og paa de lyngklcedte Grave vi sad?
D yb t da jeg vakte Begeistringens Flamme,
Aabned for Lynglandets Skjonhed dit Bryst:
D u D ig forandred, jeg blev den Samme,
M indes D u slet ikke mere m in Rost?
Husker D u ikke, hvor ofte v i hvilte
Her iblandt Lyngen og spogte og sang?
Endnu naar Himmelens Stjerner nedsmilte,
G ik v i blandt Hoiene mangen en Gang.
S vandt af dit M inde de venlige Dromme,
Lykken og Glcrden, de tryllede frem?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
