Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Eller har Tidens den nnegtige Tomme
Holdt D ig i Aaget, berovet D ig dem?
O, nei! jeg veed det. D u Heden ei glemte.
Glemte vel Nogen det lynggroede Land?
Ovre i Staden din Lyra D u stemte,
Digted den skaldede Orken en Sang.
S vag er din Stemme, men iv rig din Strceben,
Lad kun det ferste ei dcempe din Lyst,
M angler det stundom paa Ord endnu Lceben,
Frygt ei, de komme, de bo i dit B ryst;
Naar blot din Sjoel ret tilfulde fornemmer,
Hvad endnu Sproget et Navn ikke gav,
N aar i dit Hjerte sig Folelsen gjemmer.
Kalder nok Tiden den frem af sin Grav.
End est D u ung! og derfor D u ei moegted
Tanken at gribe i dristigste Flugt;
T ro dog blot ei, at D ig Stemmen blev ncegtet,
Blomsten, som pleies, gjor A ar jo t il Frugt.
Naar i din Sjoel da Begeistringen gloder.
Tankerne dvoele ved Vestlandets Kyst,
Vaagner den Loengsel, som Ordene foder.
Varsle de Stemmer, der bo i dit Bryst,
G rib da din Lyra og syng blot om Folket,
Det, D u end mindes af Fortidens D rom ,
S yng hvad jeg loerte og ofte D ig tolked.
Medens vi vandred ved legende S trom .
Saa skal jeg lose dit Hjerte fra Sorgen,
D u skal faa Livet og Mennesket kjoer.
D a ftal, som forhen i Barndommens Morgen,
Engelen komme og vcere D ig ncer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
