Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
S avner D u Lykke, og Glceden forsvinder,
Trcetter D ig Staden, er Skjcebnen for mork,
Blegne af Smerte og S org dine Kinder,
Vend saa tilbage t il Cimbriens O rk;
Og D u skal sikkert paa ensomme Hede
Atter mig finde blandt Hoiene her,
E i D u behover om Englen at lede.
Jeg er usynlig, men altid D ig noer;
S a a v il v i begge besoge de Steder,
D er hvor vi legede sammen engang;
Her iblandt Lyngen bo skyldfrie Glceder,
Her skal D u synge om Hjemmet din S a n g ."
Saadan han talte, og Natten bortilte,
Maanen i Skyer sig hyllede ind,
Daglyset blinked, da Engelen smilte,
Aanded et Kys paa den Sovendes Kind.
Digteren vaagned, hans Skytsaand var svunden.
Vildsomme Hede kun modte hans B lik,
M e n hvad hin taled, imedens han blunded.
A f hans E rindring dog aldrig forgik.
Drommen han husker, mens Aarene svinder.
Englen og Heden er stedse ham kjoer.
E t af dens gamle, dens halvglemte M inder,
Venlige Loeser! han tolker D ig her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
