Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
i Voeggen. D a Tonne reiste sig fra Bordet, gik han
hen til Jan, som stod ved Kakkelovnen og vred Vandet
af M rm erne paa sin Vams.
„S o n !" hviskede Oldingen med et rorende Alvor.
„Vorherre velsigne D ig ! D et er nu den niende Gang,
jeg beder godt for D ig , fordi D u n i Gange har glemt
dit eget L iv for dine Medmenneskers. D et v il bringe
D ig Lykke, en god G jerning lonner sig altid selv, m in
D reng! og jeg seer, at D u engang v il bringe det til
noget. D in Frem tid skal blive lys og venlig."
Den Gamles D ine fik storre G lands, medens han
talede, hans Skikkelse hcevede sig; som han der stod,
lignede han en af Oldtidens Prcester, der udlagde en
Dodelig sin Skjoebne.
„G aa nu med Gud, m in kjcere D re n g !" vedblev
han, „d in Fader venter D ig ."
Ja n greb Bedstefaderens Haand og kyssede den.
L id t efter forlode han og Jorgen Huset og gik, fulgte af
Hunden, ud t il deres natlige Arbeide.
D a Stueuhret slog ti, hjalp Moderen den gamle
Tonne i Seng og tog saa igjen fat paa sin Rok, men
Arbeidet vilde ikke ret gaa fra Haanden denne Aften.
H un lcenede sig tilbage paa S tolen og hensank i G ruble-
rier. D et var deres Fattigdom, som i dette Oieblik var
Gjenstanden for hendes Tanker, og som tilsidst bragte
Taarer i hendes Oine. Hun skod Rokken hen for sig,
boiede sig over mod Stoleryggen og grced.
Hendes lille S on sad henne ved Bordenden med
Haanden under Kinden, hans store, morke Oine hvilede
paa hende.
„H o r, M o d e r!" udbrod han kjoerlig, idet han soer
ned fra Bamken og slyngede sine smaa Arme omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
