Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
hendes H als, „ D u maa ikke grarde mere; bliv blot til
jeg bliver stor, saa skal D u og Fader nok faa det godt
her hjemme."
Moderen smilede, hun groed ikke lamger, men tryk-
kede den Lille t<xt op t il sit Bryst og gik saa hen til
Vinduet for at se efter Veiret. Det var morkt og sort
udenfor, Maanen blinkede frem gjennem Skymasserne,
som en Sorgefakkel i et Gravkapel.
„ B lo t de dog snart vilde komme igjen, uden at der
var hoendet dem noget. Jeg er saa bange in a t," hviskede
hun sagte. M en Drengen havde hort hendes Ytring.
„H vo r gik de hen. M oder?" spurgte han.
„D e gik ud for at fortjene Brodet til mig og J e r,"
svarede Karen med et Suk.
En Tim e senere var Lyset flukket i Jorgens Hytte
og Beboerne i Seng.
Herregaarden.
E t Stykke indenfor Klitterne, mellem langstrakte og
lyngbegroede Bakker, laa den Herregaard, t il hvilken Jan
havde fort de Skibbrudne. Dens ene Facade gav en
fr i Udsigt over de noermeste Heder, hvori smaa Græs-
pletter og smalle, lysegule Rugagre indfattedes af Lyngens
morkebrune Ramme. Fra den modsatte Side saae man
Havet komme tilsyne bag den bugtede Linie, som de hvide
Sandklitter dannede.
Herregaarden var en gammel, grundmuret Bygning,
firkantet og plump, med et steilt oplobende Tag og smaa,
Smufllerms Ssn. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>