Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
bekroefter hendes O rd: det er n u fo r s ild e at
r e i s e ! "
Han tav et Oieblik, og Ingen i S alen rorte sig,
det var som uddoet derinde.
„D e frygtede for m ig," vedblev han, „skjondt De
har reddet m it L iv, og skjondt De maatte vide, hvor
vigtig min Datters Lykke er mig. De frygtede ogsaa
for Verden, m in Ven! og der er dog intet saa ube-
standigt og betydningslost som dens M ening; den lov-
priser idag, hvad den fordomte igaar. V i skylde des-
uden kun Verden Regnflab for vore Handlinger, ikke for
vore Folelser. Og siden nu denne unge Dame engang
har paataget sig at give Dem Raad og synes at be-
finde sig vel derved, saa lad hende fortscette denne Rolle.
Jan, m in Ven, min S o n ! jeg flcenker Dem hende.
Vorherre velsigne Eder begge!"
Bram er forte ham hen til Flora, medens Tvårerne
zitrede i hans Oine. Flora hvilede ved Jans Bryst.
De Tilstedeværendes Lykonflninger lode omkring dem.
S l u t n i n g .
„E r D u nu lykkelig, m it kjcere B a rn ? " spurgte
Bram er et P a r Dage senere, idet han med den inder-
ligste Glcede bemcerkede den Tilfredshed, som siden hin
Aften hvilede over hende.
„Lykkelig!" gjentog hun med en sagte Stemme og
slyngede sine Arme om hans Hals, „m in kjoere, gode
Fader! hvor kan D u tvivle derom? Jeg maatte jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>