- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 13. Madsalune /
36

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36
mindre D ristig, udbad hun sig Grunden t il hans Komme,
og Seminaristens M und forloengedes til et endnu ven-
ligere S m il, medens han stak sin Haand i Sidelommen,
udtog en stor Kalveskinds Brevtaske og fremtog en B ille t,
som han under et dybt Buk rakte Anna med to Fingre.
„D e t er fra Jnspekteuren," udbrod han med et selv-
tilfreds S m il, henvendt til Emma, medens Anna loeste
Brevet, „jeg kan se det paa Haanden, og jeg veed ogsaa,
hvad det indeholder. Jeg fik Brevet idag, da jeg var
inde i Ringkjobing, Frokenen kan rigtignok tro, at han
har travlt. De skarnagtige Sm uglere have brudt H ul
paa Pakhuset og stjaalet alle de konfiskerede Varer, og
saa have de skaaret Halsen over paa Voegteren og kastet
ham ned i en Tonde; der maa have voeret en morderlig
Kommers inat. N u er Jnspekteuren, begge Byens P o liti-
betjente og alle Toldryttere tagne ud for at faa fat paa
dem. E r det ikke forskrækkeligt?" Saaledes vedblev
H r. Petersen en T id lang, uden at agte de Tegn, Emma
gav paa Utaalmodighed. D a han endelig havde udtomt
sig, forlod han Altanen med en dyb Hilsen.
„D e t er ubegribeligt, hvor Gordon bliver af denne
A ften," udbrod Emma lid t efter, idet hun gik ind fra
Altanen til et Vindue, der vendte ud mod Veien. „H an
lovede at komme tilligemed Jakob og pleier ellers ikke
at forsomme nogen Leilighed t il at hilse paa os, naar
han er hjemme."
Anna svarede ikke, men en let Rsdme farvede hendes
Kinder, hun boiede sig noget dybere ned mod Bordet og
syede saa iv rig t, som om hendes Arbeide ene udgjorde
Gjenstanden for alle hendes Tanker og Onsker. Nogle
Oieblikke senere blev der kaldt ned til The. De unge
Dam er forlode Altanen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:03:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/13/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free