Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blodhed og Vellyd, der stod t il hendes Tjeneste, naar
hun vilde. „ E r der intet, jeg kan gjore for Dem?
Hvad onsker D e?"
M adsalune smilede og trak paa Skulderen. „Jeg
troer ikke,, det er ret meget, De kan gjore fo r mig.
Frelse mig, maa jeg selv, og hjoelpe mig ud, er jeg
ogsaa nok M and fo r; det eneste skulde voere, om jeg
maatte faa Lov t il at tove lid t herinde, uden at Nogen
fik det at vide."
„H vorfor to r De da betro Dem til m ig?" spurgte
Fyrstinden.
„Jeg stoler paa Deres smukke A nsigt!" svarede
den listige Sm ugler. „Jeg toenker ogsaa, at Fyrstinde
Antonovna holder det under sin Voerdighed at forraade
M adsalune."
Endskjondt Fyrstinden ikke holdt af at hore sit Navn
ncevne, undertryktes dog denne Folelse i samme Dieblik,
hun horte ham navngive sig. „ A h !" udbrod hun over-
rasket, „er De virkelig M adsalune? Jeg har hort Dem
omtale. De kan stole paa mig, M adsalune, jeg skal
ganske vist ikke robe D em ; men gaa tilbage i Deres
S kju l, mine Dam er kunde komme her. H vis jeg im id-
lertid turde bede Dem tage disse Frugter med, til det
bliver mig m uligt at bringe Dem mere." Madsalune
tog den fyldte Frugtkurv, gik tilbage i det Voerelse, han
kom fra, og aflaasede Doren.
Om Aftenen var Antonovna spadseret ud i Haven
efter iforveien at have forsynet sin Fange med Levnets-
midler. D a hun kom tilbage, var M adsalune forsvunden,
den aabenstaaende D o r betegnede Veien, han var gaaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>