Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
„D e t er Johannes B a rn ," sagde Kirsten. „ I er
dets Fader."
Harder studsede, blegnede, men fattede sig igjen,
udbrod i en tvungen Latter og svarede:
„ I maa vcere gaaet fra Forstanden, M o rlille ! eller
antage m ig for en Anden. Jeg kjender ligesaa lid t
Jeres Johanne, som Jeres B a rn ."
Kuften knaldede. Forrideren forte sine Heste efter
Veiviseren, som Harder havde bragt med sig. Kammer-
junkeren fulgte efter det brusende Tog, og Kirsten stod
med Barnet og Lygten og saae efter det med et bistert
B lik og en rynket Pande.
X .
Antonovna var atter taget ned til Aaberg. D et
morede den unge Fyrstinde for en kort T id at deeltage
i det utvungne L iv paa Herregaarden. Hun tilhorte her
mere sig selv, end hjemme under Hoffets Omgivelser.
En Aften spadserede hun med Gordon. De vendte
hjem fra Klitterne, hvor hendes Folge blev noget tilbage.
Gordon lyttede stiltiende efter hendes Ord, og det dybe
A lvo r, der hvilede i hans ellers saa letsindige Trcek,
den uafbrudte Opmoerksomhed, hvormed han fulgte hen-
des Tale, vidnede om en levende Interesse.
„ E r det ikke besynderligt?" sagde Fyrstinden pludse-
lig t, efter at de en T id lang vare gaaede tavse ved
hinandens Side, „jeg har ofte toenkt paa den M rin g ,
D e engang fremforte, at jeg burde forlade Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>