- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 14. Reisende /
36

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36
skjule D alen ved G reis, saae han to Ryttere komme
frem af Morgentaagen og tilsyneladende ride i samme
Retning som han. En ubestemt F ryg t gjennemfoer ham.
Han sagde intet, men paaskyndede blot Hestens Skridt.
D et afkroeftede D y r stonnede og vedblev sit Lob.
Karen havde lagt Mcerke t il det vexlende Udtryk i
hendes Elskers Ansigt og den gjentagne Opmærksomhed,
han viste de to Ryttere. E t Sporgsm aal svorvede paa
hendes Loeber, men Leon forekom det og udbrod:
„S e e r D u den hvide Bygning hist, det er S in d -
bjerg Kirke, lid t loenger t il venstre, nede imellem Troeerne,
ligger den Ubekjendtes Huus. Rogen stiger op fra Skor-
stenen i den klare L u ft; det er, som om de ventede vort
Komme."
D er gik atter et Kvarteer, fra Leons Side under
en tiltagende Uro og 2Engstelse. Hans Hest var troet,
den standsede flere Gange og snappede efter Veiret, og
im idlertid vedbleve de to Ryttere at vise sig i bestandig
kortere Afstand. Karen anede intet, hun lyttede til Loer-
kens og Solsortens Sang og betragtede Skyerne og det
vexlende Landskab, over hvilket Morgensolen udbredte sit
klare Lys.
De vare komne forbi Kirken, og det omtalte Huus
viste sig i nogen Afstand, omgivet af en Trcegruppe, da
Leon med et pludseligt Ryk dreiede Hesten igjennem en
Overtjorsel, der forte fra Landeveien ind paa en Rug-
mark. D et oedle D y r adlod sin R ytters V illie , men
efter at det havde gjort nogle faa S kridt igjennem den
endnu uhostede Rug, udftodte det en doempet og smertelig
Vrinsken, vaklede og faldt. Leon havde vceret forberedt
herpaa. Endnu fo r Hesten styrtede, loftede han Karen
ned paa Jorden, derpaa sprang han selv af og betragtede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/14/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free