- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 14. Reisende /
44

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44
vcere istand t il at troste ham, og over D ig v il Tiden
snart ove samme Virkning. M en foruden Eder er der
endnu En, som i dette Oieblik beskjoeftiger mine Tanker,
en noer Paarorende, — en Sloegtning, som jeg ikke har
seet siden m in Ungdom. M a n fortalte dengang, at han
var dod, — jeg troer det ikke. M en siden han og jeg
flilte s , er der aldrig gaaet nogen Dag bort, hvori han
ikke har levet i m in E rindring, og hvori jeg ikke bad
t il Gud for ham. N aar jeg er dod, er der Ingen, som
v il gjore det, bed derfor D u fra nu af for ham i m it
Sted, — glem det ikke. — D et var de sidste Ord, m in
M oder ta lte ; da Fader om Aftenen kom hjem fra M a r-
ken, var hun dod. — Og denne Sloegtning, som hun
aldrig nogensinde tidligere havde omtalt, og hvis Navn
hun forst robede, maaske uden selv at vide det, i Oie-
blikket, hvori hun udaandede, denne M and, — forstaaer
De, Herre! det var for ham, hun led, ham, paa hvem
hun bestandig toenkte; han var Skyld i hendes hele
Ulykke."
Den Gamle hcrvede sit Hoved op fra den boiede
S tillin g , hans Ansigt var blegt, hans Loeber zitrede,
ethvert Troek robede den umiskjendeligste Smerte.
„Jeg forstaaer D ig nok," svarede han og nikkede
med Hovedet, „men maaske han dog ikke var saa skyldig,
som D u troer. — Noevnede din M oder ikke denne M ands
N avn?"
„J o , men det var hendes Hemmelighed," svarede
Karen notende.
„Hed han maaske Verner?" spurgte han hviskende.
„Hvorledes! De — De har kjendt ham?"
„J a , m it B a rn !" raabte han, og med disse Ord
slyngede han sine Arme om Karens H als og trykkede hende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/14/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free