- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 14. Reisende /
49

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

49 ’
dertil, siden D u gjemte m in Dodsattest i din P u lt. —
Det var en Sommeraften, da jeg kom op til Herre-
gaarden, jeg glemmer det aldrig. Jeg listede mig ned
i Lunden bag Haven og blev der et ubemcerket Vidne
til en Samtale mellem to Personer, den Ene var D ig,
den Anden var en Kvinde. D u sad ved hendes Side,
hun hvilede sit Hoved paa din Skulder.
„Jeg forstaaer D ig ," svarede Herremanden uden at
slaa Oinene op, „det var Christine, din Forlovede, som
im idlertid var bleven m in Kone, fordi hun og hendes
gamle Moder efter din Dod ikke havde noget Sted at
ty hen eller nogetsomhelst M iddel t il deres Udkomme. —
Det var alligevel ikke alene as den Grund, hun tog mig,
da jeg havde forklaret hende alt. D a hun horte, at D u
var dod, og havde grcemmet sig et P a r A ar derover,
begyndte hun at holde af m ig; vi giftede os og fik det
lille B arn, og hun var saa omhyggelig for al m in Be-
drift og gjorde mig det tilpas paa enhver Maade, det
skal Enhver voere Vidne til, som nogensinde har seet
vort kjorrlige Forhold. Jeg har ogsaa vorret en rigtig
god M and imod hende, det kan D u lide paa. Jeg sagde
hende aldrig imod, gik af Veien for hende, lod hende
skjotte sig selv og gjore hvad hun vilde. Hun havde
sine magelige Dage og fuldt op af Stads og Tjeneste-
folk, saa det var um uligt andet, end at hun maatte
fkjonne derpaa. Hun holdt meget af mig, den Sjoel!
det veed Gud hun gjorde, og hun har mangfoldige
Gange forsikret mig om, at jeg var den eneste og bedste
Ven, hun havde. Kan D u tcenke D ig noget storre Bevis
paa et Fruentimmers Kjoerlighed?"
„N e i!" svarede Verner og rakte Broderen sin Haand.
„Jkg troer, at D u var elsket, som D u siger."
Reisende. 4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/14/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free