Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 18. En Gaardhund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
„Jo , tilvisse, alt fra de forste Dage vi kon: til
Landet."
„H vor kan da I fom en locrd Mand tro, at man
begiver sig i Kamp mod sin Fjende og over det, jeg har
ovet, og vover, hvad jeg har vovet, uden at voere for-
beredt paa Doden?"
„M en om saa er," svarede Prcesten, „hvorfor har
D u da begjoeret mig tilstede?"
„F or at give Eder Leilighed til at ove en god
Gjerning."
Bent Arvedson spidsede Dren og traadte et Skridt
noermere.
„M od hvem?" spurgte Proesten.
„M od mine Fjender," svarede Svend. „Generalen,
som bestemte min Dod, var nylig tilstede og haanede mig
og spurgte, hvor v i havde gjort af hans Son, hvem han
troede fangen eller undlivet af os. Jeg v il gjengjoelde
ondt med godt, og I skal voere Redskabet dertil. Er ikke
en saadan Lod efter Eders Behag?"
„J o , tilvisse," svarede Prcesten, „stig blot, hvad D u
veed om den unge Fcendrik."
„Forst maa I da gaa op til den strenge Herre og
berette ham, hvad jeg har forebragt, og faa ham til at
opsoette min Dod endnu en Time tilende. Derpaa gaaer
I skyndsomst ned i Landsbyen her noest ved og opsoger
Degnen Peder Fos, hos ham finder I en Kone og et lidet
Barn, og naar I hilser fra Svend Poulsen, v il hun navn-
give sig som min Hustru. S iig hende da, at jeg sidder
fangen her, og at hun skyndsomst skal tcenke paa
ham, som l i g g e r i R i i s b u n k e n , og at et Menneske-
liv beroer derpaa. T a l hverken mere eller mindre og mcerk
Eder vel hendes Svar, at I kan bringe mig det, saa skal
Generalen faa at vide, hvor hans Son er at finde."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
