Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 18. En Gaardhund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
„O g D u giver ham dit Ord paa, at det v il fle?"
spurgte Prcesten ivrig.
„N ei, H erre!" svarede Svend, „jeg giver ham m it
Liv derpaa."
Prcesten ilede op paa Slottet, strax efter vendte han
tilbage igjen og raabte til Svend, idet han gik over
Gaarden:
„Jeg har forebragt dit Ord til Generalen, og det
v il fle med D ig, som D u snfler; nu iler je ned i
Landsbyen."
Svend nikkede, Prcesten gik ud over Vindebroen.
D et begyndte imidlertid at morknes, en tcet Snebyge
trak hen over Slottet. Siden Bent og hans sex Soldater
havde spcerret Udgangene til Gaarden, var alt blevet roligt
i Ncerheden, man hsrte Taarnuhret i Jungshoved Kirke slaa
fem, og Mcendene, som udenfor arbeidede paa Svends Grav
med Spader og Hakker i den frosne Jord. D a Prcesten
gik, havde Bent trukket sig tilbage paa sin tidligere Plads
nedenfor Hovedtrappen. Svend stod alene, loenet op til
M uren, tavs og ubevcegelig.
M an har maafle glemt de Ord, Svend hviskede til sin
Hustru om Aftenen, da Capitain Kernbok forte Gjongerne
ud af Hytten.
„Komme vi nogensinde i Bekneb," sagde han, „og
D u faaer Bud fra mig eller I b om Riisbunkerne, hvor
forblommet det end skeer, saa list D ig hen og stik dem
ibrand; det er et Tegn for vore Folk til at samle sig, og
det kunde vel hoende sig saa, at m it Liv v il komme til at
bero paa denne Omstændighed."
Sneveiret begyndte med det tiltagende Morke, S o l-
daterne vendte tilbage over Vindebroen, Graveil var kastet.
I det Oieblik, Porten blev aabnet, og Krigsfolket traadte
ind i Gaarden, lod en huul Brummen fra Hundehuset, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
