Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 20. En Veiviser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
„H vor han er," gjentog den Fremmede med en mod-
bydelig Latter. „Herregud! det er jo netop det, jeg v il
have Jer til at udfinde."
„S aa D u veed det ikke. D u kjender ikke hans
Skjulested?"
„Troer I , jeg vilde have opspurgt Jer, om jeg selv
havde kunnet finde ham?"
Manheimer sprang op med en rasende Forbandelse,
han drog sin Kaarde og raabte:
„Guds hellige Dod, M and! nu har D u snart talet
dit sidste Ord."
Den Ubekjendte havde ogsaa reist sig, han greb M a n -
heimer i Armen og udbrod:
„Voer dog stille, Capitain! sid ned og hor mig rolig
tilende! Jeg toenkte, at jeg havde en Mand for mig og
ikke et skrigende Barn. Jeg veed ikke, hvor Svend er,
som jeg nylig sagde, men jeg kjender hans Opspind og
alle hans Veie og skal vise Jer, hvor I kan tage ham.
Jeg veed heller ikke, hvor meget han forer med sig, men
det faaer ogsaa at vcere det samme, siden vi tage alt,
hvad han har, og dele det tilsammen."
„ V i dele?" gjentog Manheimer i den dybeste For-
bavselse.
„Halvpart til Eder og Halvpart til mig."
„Halvtredsindstyvetusinde Rigsdaler!" raabte Capi-
tainen. — „J a G u’ dele v i."
„E r der saa mange Penge?" hviskede den Ubekjendte
med et henrykt S m il. „N u v e l, strenge Herre! desto bedre,
halvt om Arbeidet og halvt om Lsnnen."
„Ganske vist!" svarede Manheimer med et Hovednik,
„det er ikke mere end b illigt."
„J a , I leer ad mig, Herre! men det bliver alligevel
som jeg siger, enten tager jeg Halvparten eller ogsaa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
