Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 20. En Veiviser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele. Og hvis I prover paa List, — nu ja, det ftaaer
til Eder. Kanste har I flere Krcefter end jeg, vi flulle
ret snart komme til at prove dem, ogsaa har I mange
Folk, og jeg er alene, men det siger jeg alligevel, V or-
herre i Himmerig hore det, at hvad I nu endog scetter
Eders Lid til, saa skal I dog aldrig komme levende ud
af Landet eller faa Gavn af Svends Penge, for jeg har
faaet min P art. Om I krob i S kjul i den sorte Jord,
skulde I ikke vcere i Sikkerhed for mig, og om I sov eller
vaagede, om I havde Eders Moend eller Eders Vaaben
tilstede, I skulde dog aldrig komme til at forgjortte mig,
in d til jeg gjorde en dod Mand af en levende, jeg alene,
som jeg her staaer for Eder."
Den Ubekjendtes Stemme og M ine indeholdt paa
eengang noget saa truende og tillige en saa sikker S elv-
tillid , at Manheimer for tredie Gang under deres korte
Samtale folte sig behersket deraf.
„M o rd og B oddel!" udbrod han med en paatagen
Ligegyldighed, „hvad hyler I over? Jeg siger jo, at vi
ville dele."
„D e t giver sig ogsaa nok altsammen siden."
„H orer I til Svend Gjonges Folk?"
„N ei, jeg gjor ikke."
„Hvad er I da for en M and?"
„Jeg er heller ingen M and."
„In g e n M and?"
„A a nei, jeg er et Fruentimmer, som de kalde
Kulsoen."
„D u , et Fruentim m er!" gjentog Manheimer med en
haanlig Latter.
„J a , strenge Hr. Capitain! men I skal ikke spotte
mig derfor, jeg kan gjore en Mands Gjerning, I v il selv
blive Vidne dertil."
248
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
