Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 20. En Veiviser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
„O g hvorledes mener D u da, at vi skulle fange an
for at faa fat paa Svend Gjonge?"
„Seer I , " ytrede Konen og rykkede sig ncermere hen
paa Boenken ti! Manheimer. „S aa vidt jeg har erfaret,
drager han med sin Skat ad Veien mod Nordvest, som
klogt nok er, siden han ad den Kant v il trcrffe foerrest
Krigsfolk. Ovenfor Kjoge gaa de over Fjorden, men
inden de komme saa vidt, maa vi have naaet ham, det
er hvad vi forst skulle tcenke paa; derfor gjore vi bedst
i at lade Eders Ryttere stige tilhest, saa ride vi Norden
om By, hvor Adelveien skiller sig. Hvad der mere er
at forrette, tales vi ved om imedens. I befaler Folkene,
og jeg
„Ja , D u befaler m ig," mumlede Manheimer og til-
kastede hende et hadefuldt B lik
„Nei, strenge Herre!" svarede Kulsoen smilende. „Jeg
beder Jer blot om at skaffe mig en Hest, som kan holde
ud med de Andres "
„Den skal Du faa. Kvinde!" sagde Manheimer og
forlod Stuen.
Da Kulsoen var ene, gned hun sine Hoender med
en ondskabsfuld og haanlig Latter. Derpaa tog hun en
Viinflaske, som stod paa Capitainens Bord, og tomte den.
En halv Time senere havde Rytterskaren forladt
Bondehuset. Kulsoen red ved Capitain Manheimers Side.
Omkring hendes krogede og magre Skikkelse stagrede en
blaa Rytterkappe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
