Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dronningens Vagtmester - 7. Middel mod Ulykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
487
„Jeg vilde gjerne have, at D u skulde gjore mig til
Soldat og tage mig med paa Jeres Tog, som D u lovede
mig ifjor, dengang jeg gav D ig min Ravn Jeg har
altid havt Lyst til Krigen."
„Naa, saa D u v il voere Soldat," svarede Ib , som
opfattede Drengens Minespil, „ja, kanske D u ogsaa kunde
due til det, men D u maa forst voxe lidt endnu, P alle!"
„Jeg toenkte ikke, det kom an paa Hoiden."
„Saamoend! det gjor det heller ikke."
En Mand ftak sit Hoved ind af Doren og gjorde et
Tegn til Ib . Vagtmesteren fulgte ham udenfor. Efter
Ib s Bortgang fandt loenge en fuldstændig Tavshed Sted
i Stuen. Endelig udbrod Kulsoen:
„Jeg kan nok moerke, at jeg er til Uleilighed her."
„D e t kan gjerne voere," svarede Palle.
„D u og Vagtmesteren have altsaa Hemmeligheder
sammen, og D u tor ikke fortcelle ham dit 2Erinde af
Frygt for mig, din gamle Moder, som altid holdt saa
meget af D ig ."
„ I tager feil. Vagtmesteren og jeg have ingen Hem-
meligheder, men hvis det var saa, vilde I ikke voere os
til Uleilighed. Jeg kunde derfor godt forrette, hvad jeg
havde at sige."
„Hvordan da?"
„D e t skal jeg vise Eder."
Med disse Ord aabnede han Doren saa vidt, at man
udenfor kunde se enhver af Kulsoens Bevoegelser, medens
de, som iagttage hende, selv vare skjulte i Morket. Der-
efter gik Palle hen til Ib .
„Jeg har et Brev til D ig eller Svend," hviskede
Drengen, medens hans Dine ufravendt vedbleve at voere
henvendte mod Lysaabningen, hvor den gamle Kone stod.
„F ra hvem?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>