Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dronningens Vagtmester - 7. Middel mod Ulykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488
„F ra Fruen paa G jorslo v."
„D e t er godt, min Dreng! men Manden, som var
her nys, fortalte, at Svend ikke kommer hertil for det
forste. Han er dragen Nord paa, og mig har han givet
et andet llErinde at forrette imedens. Hvad handler dit
Brev om?"
„D e t veed jeg ikke, men Fruen lod til, at det havde
Hastvoerk."
„J a , hvad kan det hjoelpe, jeg kan ikke lcrse Brev-
skrift. Kan D u ? "
„N e i, ikke andet end hvad jeg selv skriver."
„N aa, v i finde vel paa Raad," sagde Ib . „G aa
med Gud, Palle! Forresten v il jeg sige til Afsked, at efter
hvad jeg har seet iaften, saa tcenker jeg nok, vi kunne
bruge en K lor som D ig til vor Haandtering. D u boer
jo paa G jorslov?"
„J a , og jeg kommer herned imorgen tidlig for at
hore om Svar. Gud i Vold! Tag D ig ivare for hende
derinde."
„F ry g t ikke," svarede I b smilende, „v i To Ejende
hinanden."
Drengen gik. Vagtmesteren vendte tilbage til Hytten,
fra hvis D o r Kulsoen i det samme forsvandt. Hun havde
vceret for langt borte til at kunne hore, hvad de talte om,
hun vidste desuden, at Palle iagttog hende. Id e t hun gik
ind i Skoven, star hun Teender, udstodte en Ed og truede
med Haanden i den Retning, Drengen gik.
Kulsoen var det Sandskorn, der bestandig laa iveien
for Vagtmesteren.
For I b traadte ind, standsede han et Oieblik paa
Dortoerskelen og saae op til den morke Himmel. Maanens
svage Lys stjultes tildeels af graablaa og tunge Regn-
styer. A lt var tyst og stille, kun i Retning mod Gjorslov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
