Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dronningens Vagtmester - 21. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636
„Kan I saa se, at det er Skjoebnens Bestemmelse,
og troer I , at det hjcelper at soette sig op mod den?"
„N ei, det er vist nok, men jeg kan dog um uligt
gjore den stakkels Pige noget ondt."
„D e t behoves heller ikke," svarede Kulsoen, „jeg har
m it lille Pulver, det komme vi i hendes Ollebrod, det smager
slet ikke af noget, og saa gaaer alting af sig selv."
Den Anden syntes endnu at vcere tvivlraadig, hun
stirrede hen i det morke Rum foran sig. I dette Oieblik
fremkom en mork P let paa en af Ruderne, som tiltog i
Storrelse, idet en Skikkelse aandede paa Glasset og der-
ved bragte Isen indenfor til at to.
De to Fruentimmer lagde ikke Moerke hertil. Kulsoen
Log forsigtig et sammenlagt Stykke P apir op af Lommen
og rystede dets Indhold ud i en sort Potte, som stod og
snurrede ved Siden af Baalet.
„J a , nu behover I ikke at betcenke Jer loenger,"
sagde hun spottende, „fo r det er gjort."
„G ud Fader bevare os vel, B oel! hvad I dog er
for et Menneske," hviskede Mette med en huul Stemme og
uden at vende sine Dine hen mod Skorstenen.
„Jeg er ikke anderledes, end Folk har gjort m ig,"
svarede Kulsoen ligegyldigt. „ V il I bringe Ing er Maden,
eller skal jeg? Hun kjender mig vist ikke i denne Skum ring."
Den morke Kreds paa Ruden tiltog bestandig i S to r-
relse. M a n saae et Hoved komme tilsyne og igjen forsvinde
foran den. Mette reiste sig, men sank strax efter tilbage.
„G aa I over til hende," hviskede hun, „m ine Been
ryste under m ig."
Kulsoen smilede foragteligt, tog Potten og gik ud af
Doren for at komme over i den anden Halvdeel af Huset
til Ingers Kammer, som blev skilt fra Veerelset, hvori de
to Gamle sad, ved en smal Forstue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
