- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 15. Gjøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester /
637

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dronningens Vagtmester - 21. Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

637
Mette skjulte Ansigtet i sine Hoender og bolede sig
over mod Dsren sor at lytte.
Hun horte pludseligt et rædselsfuldt og gjennem-
trLNgende Skrig og saae, da hun aabnede Doren, en
Mand boere Kulsoen bort i sine Arme, uden at agte den
rasende Modstand, hun gjorde. Nogle Skridt borte stod
en Hest bunden til Brondvippen. Mod denne rettede den
Ubekjendte sine Skridt. Han svobte Kulsoen et Klcede om
Munden, lostede hende op paa Hesten, steg derefter selv
op og stodte sine Sporer i dens Side.
Strax ester var Rytteren og Kulsoen forsvundne; den
gamle Kone blev endnu lcenge staaende og stirrede ud af
Doren efter dem, hele det sidste O ptrin forekom hende
som en forfærdelig Drsm. Skaarene af Kulsoens sonder-
slaaede Potte laa foran Doren.
Rytteren, der miste sig saa beleiligt til Ingers Frelse,
var Ib . Han vedblev at ride med uformindsket Hurtighed,
indtil han naaede Klinten. Her standsede han sin Hest,
viklede Enden af Toilen fast om en Steen og steg ned til
Havet med Kulsoen i sine Arme. Im idlertid sagde han:
„Jeg er kommen igjen, Boel, som jeghar lovet, og
Gud Fader tillod mig at komme i en god T id ; I saae
ikke, at jeg nærmede mig Huset, I lagde ikke Mcerke til,
at jeg lyttede udenfor efter Eders Samtale og iagttog
alt, hvad I foretog Eder. Denne Gang ville vi opgjore
vort hele Regnskab med hinanden. — I stal do. Kulso!
der er Ingen i Verden, der kan frelse Eder mere. M en
I skal ikke do for Menneskers Haand, det er Gud Fader
selv, som v il fuldbyrde Dommen. — Ja, slaa kun om Jer,
jeg er lidt stærkere end I . Se, nu bcerer jeg Eder her
ned ved Fjorden, indtil vi komme til Drivisen, — for-
staaer I , hvad jeg mener? Sga scetter jeg Eder ud paa
et af Stykkerne, og I seiler da afsted med det; hvis det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/15/0645.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free