Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Sonderborg Mode var indfattet med Buxbom. Af disse
havde han nu klippet saa hyppigt og saa mange, at der
tilfidft ikke var andet end de nogne Stubbe tilbage, men
Naboerne havde ogsaa Buxbom om deres Bede, af dem
laante han, da hans egne vare brugte.
Naar Kirkeklokken ringede og Soldaterne bare Ki-
sterne ud fra Lighuset, lukkede Manden sin Huusdor op,
og blev staaende i den, i en sort og hvidstribet Uldtroie
og med sin blaa Hue i de soldede Hcender, ydmng og
med scenket Hoved, til Toget kom forbi, saa lukkede han
Doren igjen og forsvandt.
Idag gik han og feiede ude paa Gaden, stroede
Sand og Buxbom paa Brostenene, og da Ligtoget kom
forbi, stod han som scedvanligt i Doren, lcenende sig op
til Stolpen, og med den blaastribede Hue trykket sammen
mellem Hoenderne.
Det var en hoi Mand, med et langt Ansigt, en
kroget Ncese, og en grov og rynket Hud, som S ol og
Vind vistnok havde vceret mange Aar om at brune.
Hans graalige Haar havde engang voeret blondt, det
hang i lange Totter ned over Panden. Han saae ikke
op paa Toget, medens det gik forbi, men holdt sine
Dine rettede mod Jorden, som om de vare lukkede.
Har De nogen Familie mellem dem vi begrave
idag? spurgte en Fremmed, da Ligfolget var gaaet.
Jeg har ingen Familie, svarede Fiskeren.
De ere maaske flygtede fra Byen?
De ligge derovre Allesammen, sagde Manden, og
pegede paa Kirkegaarden. Dengang forrige Krig kom
paa, toge de vore to oeldsic Drenge til Soldat. Den
Ene faldt da vi stormede Dybbel, om Aftenen laa han
Lig herinde i Stuen; den Anden blev kun et Aar celdre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>