Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
afdode Hustru, i hvid Kjole, rosenrode Baand, og med
lille Daniel paa Armen, malet af en beromt Portroet-
maler i Soeby.
Udenfor Vinduerne, i et af de hoie Mlmetrceer, var-
der opslaaet en sortmalet Stcerkasse. Stoeren sad paa
Pinden og dukkede Hovedet og udbredte Vingerne, medens
den sogte at frembringe de allerfineste og meest udholdende
Toner, den kjendte, et Budskab til Magen, som sad i
Trceet ligeoverfor, og bar sig ad paa samme Maade.
Det var Fuglens Elskovsrost, en Kjoerlighed, der udtrykte
sig i Sang og Toner, fra Marts til Sanct Hansdag,
og glemtes og endtes igjen, naar de i Efteraaret floi
bort til Viinhosten.
Damen blev et Oieblik staaende indenfor Doren,
derpaa gik hun hen bag Loenestolen, lagde begge sine
Hcender over Prytz’s Dine og udbrod:
Goet saa! hvem det er.
Det behover man ikke Dine for at goette, svarede
Claus. Saa mild og blod en Rost og to saa fine Hcen-
der, maa man reise til Oberstens Datter paa Karensdal
for at finde.
Med mindre Oberstens Datter kommer reisende til
Dem, svarede Adelgunde, idet Claus tog begge hendes
Hcender og kyssede dem saa hjerteligt, at det gjenlod i
Stuen. Derpaa tog hun Plads ved hans Side, og ved-
blev: Jeg kommer ellers for at beklage mig over Dem,
og om lidt vil Fader indfinde sig i samme Anledning.
Hvor har De voeret saaloenge? Vi sporge hver Dag
derom. Er det Ret, at gjore sig saa kostbar, naar De
veed, hvormeget man savner Dem?
Og jeg da! sagde Claus, troer De ikke, at jeg
loenges? Jeg skulde jo have voeret derovre i Forgaars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>