- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 2. Krigsbilleder /
180

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 80
og holdt Oploesning af det sidste Brev, og smagt deres
nye Sylte, men jeg har faaet Selskab i disse Dage.
S e blot, sikken En! maa jeg forestille dem en Krigs-
mand, den unge Hr. Blokker, Son af den gamle Blokker,
og Daniels Ven. Da jeg sidst saae Herren, var han et
stort Stykke mindre end nu, han laa i Svobet, maa
De vide, og jeg stod Fadder til ham. Under denne
Indledning forestillede han sin Gudson og Adelgunde
for hinanden.
Det forste Blik Adelgunde kastede paa Officeren,
robede en dyb Overraskelse. Hans Noervoerelse var hende
saa uventet; dertil kom, at han forenede i sit M re noget
saa ualmindeligt tiltalende, saa fuldendt smukt, som hun
ikke havde modt tilforn. Virkeligheden havde ingensinde
fremstillet hende en Figur, saa mandig, en Pande, saa
hoi og oedel, et Sm il, mere mildt og godmodigt, eller
to morkeblaa Oine, saa sjoelfulde som hans, aldrig havde
noget Aasyn besiddet denne moegtige Veltalenhed. Hen-
des Drommes meeft henrivende Billeder bleve kolde og
farvelose ligeoverfor denne Fremmede.
Claus Prytz moerkede intet, han lalede og spogte
paa sin Vits, gjorde Undskyldning fordi han blev ved at
roge, spurgte til Meieribodkerens Maren, til den syge
Folhoppe og var sjoeleglad, da Obersten lidt efter traadte
ind i Voerelset. Nu gled Underholdningen ustandset og
livlig frem, 2Emnet var i den Tid altid givet, altid det
samme. Medens den Fremmede talede, sad hun og lyt-
tede til hans doempede Rsst, der forekom hende som
Musik, hun iagttog denne Harmoni mellem hans Ord
og det godmodige Sm il, som altid kloeder Ungdom og
smukke Teender, hun stirrede ind i disse morke og vel-
talende Oine, som syntes at fasttrylle hende til Stedet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/2/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free