Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
„Jeg sloges med ham i en stiv Time, nmaske i to,
det husker jeg ikke saa noie. Han gjorde sin Skyldighed,
og det var en haard Hals, men S taal er haardere end
Kjod, tilsidst maatte han give sig fortabt og lsbe sin
Vei. Resten gav jeg Helsot, lige til den Sidste. Det
er heller ikke den eneste Gang, Jorringer og jeg have
provet en Dyst sammen, den store Grev Gerhard, ham
Gud anamme, pudsede altid mig efter Ncessekongen,
naarsomhelst han lod sig sporge, og hver Gang gav
Jerringer mig noget at bestille, indtil jeg fik ham slaaet
ihjel nede ved Kolding Aa."
„E r det m uligt?" udbrod Bissekroemmeren vantro.
„ I har slaaet ham ihjel? Jorringer er dod?"
„Ja , min Dreng, saa dod som det Faar, hvis Skind
D u boerer i din Kofte."
Med disse Ord kastede Tyskeren sit B lik hen over
Tilhorerne, for at se hvad Virkning hans Fortoelling
havde gjort.
Pludseligt forandredes det selvtilfredse S m il, der
hvilede over hans Ansigt. Han blev bleg, tav stille,
og stirrede med aaben M und og med den dybeste Riedsel,
frem for sig.
Gjoesterne vendte sig forundrede mod den Retning,
hvorhen Tyskeren uafbrudt vedblev at stirre. Den hoie
Somand stod i Noerheden af Bordet med sammenslyngede
Arme og betragtede Ubbe.
D a han moerkede at Alles Blikke vare henvendte
paa ham, gik han tilbage, og satte sig ved Arnestedet.
„Hvorfor standser I , Hr. Krigsmand?" spurgte
Joegeren. „M ener I , at denne Mand er Fanden? eller
af hvad anden Grund bliver I ved at stirre paa ham?
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
