Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
— Siden I har overvundet Jorringer, tomter jeg knap,
at Denne skal gjore Eder noget til Meen."
„D e t troer jeg heller ikke," svarede Ubbe, som efter-
haanden havde vundet sin Fatning igjen, — „det var
kun noget, der randt mig isinde."
Det begyndte imidlertid at blive silde. Gjoesterne
forlade Kroen, Jaegeren drog bort med sine Hunde, og
tilsidst var Tyskeren, den ubekjendte Somand og Bisse-
krcemmeren de eneste Gjoester, der bleve tilbage. Bisse-
krcemmeren bredte sin Kofte ud paa Halmknippet, satte
Kramkisten hen foran Hovedgjoerdet, og lagde sig til Ro
i nogen Afstand fra den sovende Tysker.
Ubbe sad endnu ved Bordet og stottede Hovedet i
Hcenderne, som det lod fordybet i Betragtninger.
Endelig reiste han sig og gik hen til Arnestedet, idet
han med et Hovednik lagde sin Haand paa den Fremmedes
Skulder.
„G uds D o d !" udbrod han hviskende, „E r det ogsaa
virkelig D ig , Jorgen. Lever D u endnu, eller er det
dit Gjenfoerd, der gaaer omkring og kogler?"
„L id t Liv er der rigtignok blevet tilbage i m ig,"
svarede Somanden med et S m il.
„M en jeg har jo slaaet D ig ihjel nede ved Aaen."
„J a , det var i det mindste Eders Hensigt, saasandt
jeg ellers kan slutte mig dertil efter dette Moerke."
Jorgen trak Hcetten tilbage og vendte sit Ansigt
om mod Lampeskinnet. M an saa da et dybt og fristt
A r, som gik tvers over Hovedet og endte over det
venstre Die.
„A a, er det ikke andet," udbrod Ubbe leende. „S a a
kunne v i jo begynde forfra igjen, naar S o l og Vind ere
lige skiftet."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>