Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Fugleunge! saa skal jeg prygle Den bort, jeg har der-
hjemme."
Jorgeus Haand famlede efter Kniven i Bceltet, hans
Lemmer skjoelvede, men han fattede sig og svarede til-
syneladende rolig:
„Siden D u synes saa godt om Pigen, Eskild! saa
tag hende kun. Men jeg krcever Jer alle til Vidne paa,
at jeg har sagt ham, at dette Fruentimmer tilhorer vor
Herre, Giner Trane, der gav mig i M rinde at lede
hende ud til Skibet. Nu kan D u udrette hans V illie,
imidlertid skal jeg vise Jer Andre, hvor Herremanden
gjemmer sine Penge."
Jorgen slap Christine og vinkede ad Strandroverne,
men Eskild holdt ham tilbage og udbrod forlegen:
„Hcenger det sammen paa den Maade, saa mcerker
jeg nok, at jeg har gjort D ig Uret, D u v il da ikke lade
mig undgjcelde derfor. Styrmand, og jage mig ned til
Skibet med et halvdodt Fruentimmer, medens mine Kam-
merater fylde deres Lommer."
„S aa gaa da," sagde Jorringer, tilfreds med sin
List, idet han tog Christine som et lille Barn op i sine
Arme og forsvandt med hende gjennem den samme Dor,
Strandroverne nylig kom ind ad.
I dette Oieblik var det, at Giner Trane, som for-
talt, kaldte sine Folk til Hjoelp.
„H vor jeg takker D ig, Jorgen!" hviskede Christine,
idet hun tillidsfuld lagde sine Arme om Somandens
Hals. „D in Snildhed har noesten baadet os mere, end
dit Mod vilde have gjort."
„Tak mig ikke," svarede Jorringer. „Jeg og mine
blev fodt til at tjene Eder. Nu tcenker jeg knap, at der
skal vcere mere iveien for Eders Frelse. Ude for Enden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>