Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af det lille Krat venter gamle Aage os, og naar jeg
faaer Eder fort ned t il Trappedoren, kan I nok selv
finde Vei, imidlertid jeg gaaer tilbage og standser dem,
som kunde have fundet vort S por."
D a Jorgen kom til Udgangen, satte han Christine
ned paa Jorden for at lukke Doren op. Den var af-
laaset.
M uren rystede under hans heftige Forsog paa at
sproenge Laasen, men det var forgoeves; store Sveddraaber
perlede paa hans Pande, bleg og udmattet leenede han
sig nogle Oieblikke over mod Vindeltrappens Roekvoerk,
ethvert Haab syntes at svigte ham.
Han skjulte Ansigtet i sine Hcender og hviskede:
„Skjcebnen er mig ikke god inat, og vi faaer dog tilsidst
at give fortabt "
„N e i!" bad Christine grcedende og strakte sine Arme
op mod Jorringer, „lad os prove det igjen, maaske Laasen
giver efter, naar jeg hjeelper med. Jorgen, min Ven!
gjor et Forsog. — De komme. — Jeg horer dem."
Jorringer samlede endnu engang alle sine Kroefter,
men Doren modstod som for.
Pludselig syntes han at have fattet nyt Haab, hans
Trcek opklaredes, han hoevede Christine i sine Arme og
slukkede Faklen, for at dens Lys ikke skulde veilede Nogen.
Derpaa ilede han tilbage igjennem alle Voerelser, indtil
han kom ind i det Kammer, hvor Noessekongen havde
fundet Tottings Penge.
„T a l ikke. Jom fru Christine!" hviskede han under-
veis, „ i Kamret her ncest ved er hele Skaren samlet, og
moerke de noget til os, ville vi voere fortabte."
D a han kom ind i Tottings Voerelse, horte han
Strandroverne og Trane udstode Forbandelser, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>