Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Den Illykkeliges Skrig lsd stedse vildere og mere
18 gjennemtroengende.
Taarnet vaklede, en huul og knitrende Bragen lsd
rj fra SpErvrerket i Spiret; derpaa hcevede sig et bedsoende
^ Raab fra Tilskuerne, og for dette endtes, var Spiret og
^ Voebneren forsvunden. En tyk og kvælende Rog steg op
>
st fra de nogne Mure.
Dette Optrin havde rystet Alles Gemytter. Marsken
o« var den Forste, der fik sin Fatning tilbage; han vendte
sti sig om mod Ridderen, som stod med blottet Hoved ved
vil hans Side.
Et Forundringsraab undslap ham; i dette Ansigts
nn aabne og godmodige Trcek gjenkjendte han ikke sin Fjende,
vll ham, som Folket paa Grund af de msrke M iner havde
sig givet Navn af sorte Alrik.
„Hvem er D u?" spurgte han, medens Gunts-
kvll hovederne samledes omkring ham. „V a r det D ig , vi
lad holdt for Ridderen til Palsgaard?"
„J a ," svarede Manden rolig, „og jeg kunde ikke
M berette Eder, at I tog feil, fordi jeg forst maatte frelse
iZct den stakkels Alrik. Det v il nu vcere skeet, og jeg har
gm ingen Grund til longere at beholde hans Navn."
Med disse Ord kastede Manden Kappen, hvori han
M hidtil havde voeret indhyllet. Det var Jorrinqer der
jost stod for Marsken.
„M en hvem Djoevelen er D u da?" spurgte Ludvig
n -Albertsen. „ D it Mcele er mig bekjendt, og vi have dog
aldrig for staaet Ansigt til Ansigt for hinanden."
„Jo, engang."
„H vor?"
^ „Ak, Eders Naade!" svarede Jorringer med et roligt
m ^S m il, „det var iastes, da vi krigedes sammen."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
