Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
„Hvorledes!" raabte Marsken, i hoieste Grad over-
rasket. „V a r det D ig, der modte mig i Alriks Sted?"
„J a , Ridder! det blev min Lod at koempe med saa
modig og cedel en H elt."
Marsken tav nogle Oieblikke, medens han sogte at
fatte sig efter den Forundring, som Jorringers Ord havde
sat ham i.
„D u sloges som en brav M and," udbrod han lidt
efter. „S iig mig dit Navn, at jeg kan vide, hvem det
var der skaanede mig, da m it Liv var i din Haand."
„ M it Navn er Jorgen Ringer, men de kalde mig
ogsaa Jorringer i daglig Tale," svarede Somanden.
, D u er vel oedelbaaren?"
„A k nei, strenge Herre! jeg er kun en ringe Fisker-
mand, og drager m it Vaad og m it Ncet ude paa Soen."
„O g var D u end fodt af den usseligste Trcel," sva-
rede Marsken, bevceget af dette trohjertige og ligefremme
Sprog, „saa fortjener D u dog den bedste Ridders Lykke.
Se der, Jorringer! tag dette Minde om mig, og naar
D uom Vinteraften sidder ved Ovnen, og fortoeller, hvad
D u har bedrevet, saa siig dem, at Marsk Ludvig Albert-
sen engang rakte D ig Haand, som Pant paa hansHuld
ogBevaagenhed, og gav D ig dette sit gode Svcerd, fordi
han selv besad saa megen Mandhaftighed og Mod, at
han vidste at skatte det hos sin Fjende."
Under disse Ord havde Ridderen rakt Jorringer
Haanden, og hoengt sit Slagsvcerd med dets solvbroderede
Bcelte omkring hans Hals. Jorringer stod med nedslaaet
B lik ; alle Muskler skjoelvede i hans solbrændte Ansigt,
og han var synlig bevceget over Marskens Adfcerd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
