Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
begroet Stamme, medens han stoppede og slog I ld til
sin Pibe.
„D e t har da vceret ret et herligt Veir iaar," ud-
brod han, „lutter Regn og Fugtighed, noesten intet
Solskin."
„Kalder I det et godt Veir, Skovfoged?" spurgte
Jakob forundret.
„J a , naturligviis. Det har jo noesten ikke voeret
muligt at grave i Torvemoserne, og alle de Torv, de
fik skaarne, ere regnede sammen i Stumper og Stykker,
det bringer Favntrceet i P ris, min Dreng! og det er
noget som jeg har godt af."
Jakob studsede, han begreb ikke ret denne S lutning,
det forekom ham desuden besynderligt, at Gunder havde
kaldt ham ud i Skoven for at tale med ham om Favn-
troe. Strax efter vedblev Fogden, uden nogen Indled-
ning, saaledes:
„H o r nu, Jakob, jeg kunde nok have Lyst til at
vide lidt Besked om hvordan det staaer sig med dine
Sager hjemme. D u og Salmon ere jo eneste Born, og
I skulle altsaa arve alt efter Eders Fader, den gamle
Vandmoller, ikkesandt?"
„J o !" svarede Jakob. „M in Fader toenkte allerede
sidste Foraar paa at overdrage mig Gaard og Jord."
„J a , det veed jeg," sagde Gunder. „Lad blot voere
at afbryde mig. Hvis nu det Tossehoved Salmon gjor
Alvor af det og virkelig bliver borte, eller hvis han
soetter Lemmer og Liv til i fremmede Lande, saa arver
D u jo ogsaa hans P art — jeg siger, saa arver D u jo
ogsaa ham, Jakob, og din gamle Mosters Formue er
D u da ogsaa sikker paa?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
