Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
er min egen Skyld, jeg burde ikke have tilladt hende at
gifte sig for efter min D od."
En Aften sad Jakob og Anna inde i Dagligstuen,
begge iforte deres Hoitidsdragter. Der havde voeret Fest
i Huset samme Dag. Deres eneste, lille Son var ble-
ven dobt. Folkene gik nede i Dalen, beskeeftigede med
Hosten. Solen skinnede ind igjennem Vinduet, hen til
det Sted, hvor Anna havde taget Plads, en lykkelig
Moder, fortabt i Beskuelsen af sit Barn, som hvilede
foran hende, sovende i sin Vugge. Jakob sad ved B or-
det med foldede Hoender og loeste hoit i en Psalmebog.
Den dybe Fred, som hvilede over dette O ptrin, blev
pludselig afbrudt ved Loenkehundens Goen. Jakob lagde
Moerke i Bogen, reiste sig og gik til Vinduet. Han saae
en Rytter komme ind i Gaarden, stige af Hesten og der-
paa standse, som om han ventede at Nogen af Beboerne
skulde vise sig.
„D e r kommer en Krigsmand ridende," sagde Jakob.
„Hvad mon han v il os?"
Idet de kom ud i Gaarden, kastede Rytteren Hestens
Toile over Armen og gik dem imode. Det var en hoi
og solbroendt Mand, med strenge, dybtliggende Oine og
et stort Skceg, som noesten skjulte hele Underansigtet.
„Gudsfred og Goddag!" sagde han og strakte dem
begge Hoender imode. — „Kjende I mig ikke?"
Anna udstodte et Skrig. „Herre G ud!" raabte
hun. „S alm on! Salm on! hvor har D u voeret saa-
loenge?"
Det var Salomon, den forsvundne og gjenkomne
Broder, han laa i Jakobs Arme og holdt ham trykket
tcet op til sit Bryst, medens han sogte at tilbagetrcenge
Ytringen af sin bevoegede Stemning. Sporgsmaal og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
