Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
dette B lik, indhyllet i sin Kaabe, lcenet tilbage i Vognen,
modte hendes Dine hans, forskende men rolige, gjennem-
tramgende men frygtlose, hvergang et Lys fra de langs
med Veien liggende Huse kastede sit Skin ind til dem.
Maaste behagede det hende at iagttage det Herredomme,
hun udsvede, den Lykke hun havde skabt og som hun
la’ste i hans Aasyn.
Paa sin Side anstillede P oul imidlertid ogsaa Be-
tragtninger, medens han sammenlignede det Billede, han
bar i sit Hjerte, med Virkeligheden ligeoverfor. Der
var noget i dette fornemme og blege Ansigts Ro, som
bragte ham til at frygte, hendes Dine straalede vel,
men som Stjernerne straale; de bringe Lys, uden tillige
at meddele Varme; hendes S m il syntes snarere at voere
et Udtryk af den Lykke hun gav, end af den hun selv
folie. V ar han virkelig kommen hende noermere end for,
eller var det kun Rummet, der i dette Oieblik forenede
dem, en Tilfældigheds Pagt, hvori Sjoelen ikke havde
nogen Deel? Alle disse T v iv l, af hvilke Kjoerligheden
ligesaa fuldt drager sin Noering, som af Haabet og
Loengselen, vaktes og beroligedes omsider igjen, idet han
sagde til sig selv, at det dog var hende, eller ifolge hen-
des V illie, at deres forste eventyrlige Mode nu var bleven
sammenknyttet med det ncervcerende.
Saaledes forlob en Tid, i hvilken Veien med dens
Huse og Haver glede forbi ham som en utydelig Drom,
hvoraf han forst blev voekket, idet Greven udbrod:
„Helene! D u kjender altsaa denne Herre?"
Comtessen syntes ikke at hore dette Sporgsmaal,
hun vedblev at tie.
„Greven sporger, om De kjender mig?" gjentog
Poul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>