Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
„D e kunde jo folge med os ud til Deres For-
poster."
„Hvorledes! jeg?"
„J a , hvorfor ikke? Der v il virre Plads til os Alle
i Vognen."
„ I Vognen?"
„J a , hos os."
„A a ja! siden De siger det," svarede han hurtig.
„D et maa kunne gaa an. „Jeg folger da med Dem ud
til Forposterne. Sergeant Dreves! lad Porten aabne og
tag Kommandoen over Vagten, til jeg kommer tilbage."
Det sidste B lik Poul modtog af den unge Comtesse
vidnede om en ubeskrivelig Taknemlighed, derpaa hjalp
han hende og Greven ind i Vognen og satte sig paa
Seedet foran dem.
„K jor nu til, Kusk!" raabte han, „saa hurtig dine
Heste kunne lobe."
Porten blev aabnet. Kusken knaldede med sin nye
Smceld, Vognen rullede ned ad Landeveien til Slesvig.
Tilfeeldet skaffede saaledes P oul en Lykke, som alle
hans Bestræbelser hidtil ikke havde voeret istand til. Et
Kvarteer tidligere havde han, liggende paa Straamatras-
sen, midt under Begeistringens Jubel, medens hans
Tanker syslede med det alvorlige Drama, Dagen havde
oprullet, sendt hende en Hilsen, nn befandt han sig ved
hendes Side, et endnu mindre Rum end hiur forste
Aften indesluttede dem, han horte hendes Aandedrag,
hendes Klædning berorte hans. Drommen var bleven
Virkelighed.
De forste M inuter forsvandt i en tankefuld Tavs-
hed, under hvilken hans Dine uafbrudt vedbleve at voere
rettede paa hende. Hun syntes ikke lcenger at undgaa
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>