- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 4. Medens de kæmpe /
82

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82
Voerelset, hvori Poul befandt sig, var hsit og
rummeligt, udziret med Rococcoornamenter, Figurer og
Vaabenskjolde i Loftet og afdelte T avl i Voeggene. Et
Sybord, som stod i den ene af Vinduesfordybningerne,
det opslagne Fortepiano, Boger, Aviser og forskjellige
andre Gjenstande tydede paa et Dagligvoerelse. Han
lagde Mcerke til enhver Smaating, med det B lik, der
paa eengang er det skarpeste og mest kortsynede, det, der
bestandig opfatter mere eller mindre end Virkeligheden.
„Jeg rorte ved hendes Skammel," fortalte han siden,
„jeg satte mig tilbage i hendes Lcenestol, jeg kyssede
hendes Sax, kortsagt, jeg begik alle disse Daarskaber,
der ere ligesaa gamle som Syndfloden, og som man dog
anseer for utrolige, naar de fortoelles. I alle de for-
skjellige Gjenstande, som her laa adspredte rundtom,
hvori Eierindens Smag eller Soedvaner robede sig, hvor
alt levede og fortalte om hende: i Blomsterne paa
Etageren, i de opslagne Noder, fandt jeg hende igjen
fra hiin forste Aften, jeg syntes atter at se disse vid-
underligt straalende Blikke, det overmodige S m il, om
nogle Oieblikke skulde jeg hore hendes Stemme; mit
Hjerte hamrede, og Blodet soer mig til Hovedet. Jeg
havde kcempet, troet og tvivlet, oftest troet, ligesom man
oftest seer mere af Himlen end af Jorden, jeg havde ar-
beidet for hende, vel ikke i syv Aar, men i to, der nok
kunde gjcelde for syv. Nu var Oieblikket kommen, Ar-
beidet fuldbragt, jeg ventede, bevcrget af Haab og Frygt,
to Born, som varmede sig ved den samme Arne. Der
var noget fremmed, noget ubekjendt i min Tilvoerelse,
omtrent som den Morgen, vi stillede Mandskabet op
ved B au."
En Time forlob maaske, medens han saaledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/4/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free