- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 4. Medens de kæmpe /
86

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

W T
M Z
.-M
» WM
k!/?>

’ ! - l k - r . L M
A«L6
§ 8
’»A
V 4
’ - M
M ,
ikke feil i denne Formodning. — Jeg beder Deni, for-
tornes ikke, De har spurgt og jeg har svaret. Drag
Dem heller ikke tilbage for mig; hvis De og jeg vare
modtes under Livets soedvanlige Forhold, vilde jeg have
haabet, ventet og tiet, men i en T id som denne: eet
Skridt mellem Haabet og Lykken, et andet mellem Lykken
og Graven, der maa Blomsten blive Frugt, der maa
Ordet faae Vinger. Jeg troede, De vidste det: at der
gaves et usynligt Baand mellem Dem og mig, at mine
Tanker og H ilsner havde modt Dem, jeg troede ogsaa,
at det var umuligt at blive ligegyldig overfor en Folelse,
saa inderlig og grcendselos som min."
Helene havde allerede to Gange sogt at give denne
Samtale en anden Retning, uden at det lykkedes hende.
Poul forstod bestandig at komme tilbage til sit Thema.
Hendes S m il forsvandt efterhaanden, medens han talede,
hun havde scenket sine Dine og blev siddende nogle Oie-
blikke foran ham, legende med hans Kort, svin hun endnu
holdt i Haanden, tavs og foroverboiet, medens hun syntes
at indaande disse glodende Ord som en D uft.
„O g alt dette fortceller De mig?" udbrod hun endelig
med et B lik og en M ine, der syntes at modsige det
spottende i hendes Stemme, „uden at kjende mig, uden
at erindre alt hvad der adskiller os: Forholdene, vore
Anskuelser, — det P arti, De tjener."
„D e t adskiller os ikke," svarede han tillidsfuldt,
„D e elsker den Sag, De tilhorer, jeg min, det er jo
ligefremt, og det er ikke derpaa det her kommer an."
„N u vel da! noget glemmer De dog, siden De ikke
tcenker Dem Muligheden af, at jeg allerede kunde have
hort en Anden tale til mig i det samme Sprog som De."
„E n Anden!" gjentog han, forbavset og bolet under
86

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/4/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free