- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 4. Medens de kæmpe /
168

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168
nogensinde saae mig at se oftere, saafremt Vorherre ellers
v il vcere saa god at spare m it Liv paa Toget inat."
„D e t gjor han nol, min Out, det gjor han not,
for D u kommer ikke med os."
„Kommer jeg ikke med?" udbrod Kjeld forbavset,
„hvad mener I dermed?"
„H o r nu efter," vedblev Jan med en kold og rolig
Bestemthed, „jeg har ikke megen T id at give bort, og
det bliver dog ikke andet, end hvad jeg engang har be-
sluttet. Fordi D u handlede som D u gjorde, og fordi I
begge To havde saa godt et Sindelag mod en gammel
Mand, der uden at vide det tilfoiede Eder den storsie
Sorg, et Menneske kan friste, v il jeg give Eder Begge
en Belonning: D u kan gaa ned til Christine og sige,
at jeg fra taften giver hende al den Frihed hun onsker,
hun skal ikke lcenger behove at sorge og groede, som hun
gjorde for, naar Ingen saae det, eller naar hun om
Natten troede at jeg sov. D u kan foie til, at siden det
ikke var mig muligt at vinde hendes Kjcerlighed og selv
blive lykkelig, vilde jeg dog ikke hindre hende i at vcere
det. A f den Grund er det ikke D ig, min Gut, men mig,
der maa gaa paa Reiser til fremmede Lande, for aldrig
mere at vende tilbage."
Det vilde vcere vanskeligt at udtrykke den unge S o -
mands Forbavselse, medens han lyttede til disse Ord.
„Jeg forstaaer Eder vist ikke ret, Jan Steffens,"
ytrede han, „hvad mener I med det, I siger?"
„D e kalde paa mig nede fra Baadene," svarede Jan.
„Horer D u hvor de raabe? Jeg maa afsted. — Hvad
jeg mener!" gjentog han dcempet, „det er jo let at fatte:
Liden jeg doer inat, v il jeg ikke kunne staa D ig iveien
imorgen."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/4/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free