Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
„ V il I med ned til Stranden?" spurgte Ellen, „det
regner ikke mere, Maanen kommer frem, og Bloesten
loegger sig."
„J a , lad os gaa," sagde Christine, idet hun satte
de tomte Kaffekopper tilside.
„ V i flulle da snart faae at vide, hvordan det har
sig med den stakkels Kjeld."
„ I kan tro, at gamle Jan Steffens ikke vilde have
ham med," ytrede den forste Fortoellerfle, „formedelst han
nok vidste, at Kjelds Tanker vare andensteds henne."
„ I kan tro, I tager feil," svarede Ellen, medens
hun tcendte sin Pibe, og tilkastede den Anden et straffende
B lik, „og det havde voeret godt for Eder, Birthe, om I
havde havt en Son eller Forsorger, der lignede Kjeld."
Med disse Ord tog hun Christine under Armen og
fulgte de Andre.
Regnen var ophort. Da Fiskerkonerne noermede sig
Stranden, bar Vinden en dcempet Larm fra Skibene over
til dem. M an horte Skuddene og saae Glim tet af Ilden
lyse i Morket. Maanen kom efterhaanden frem, dens
svage Skoer faldt hen over Skumstriberne paa Soen.
Kjeld stod i Samtale med en gammel M and, der
flottede sig til en Stok, nedboiet af Alderdom, og rystede
paa Hovedet til de Forslag, han syntes at hore.
„Hvad er der iveien med D ig, Kjeld?" spurgte
Skipper Ellen, da hun kom hen til dem, „og hvorfor er
D u ikke taget med de Andre?"
„Ja n Steffens meente, at vi vare formange i
Baaden," svarede han undvigende.
„J a , og nu v il han afsted alligevel," sagde den
Gamle, „og byder mig Guld og gronne Skove for at
hjcelpe ham med a tro over til dem; men jeg v il ikke have
Medens de koempe. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
