Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
med den Ting at bestille; Veiret er for haardt, og vi
kunne ikke bjerge os i min Jolle for de svoere Soer."
„Hvad for noget," raabte Ellen spottende, „er D u
bange for at vove dit Liv, Poul?"
„A a nei endda!" svarede den gamle Mand, „ikke
for m it Liv, Ellen, som Hun siger, men jeg er bange
for min Baad; hvis v i miste den, ville mine Drenge
blive brodlose."
„D e r km: vcere noget i det," sagde Ellen, „men
Kncegten stal min Sjcel afsted alligevel. V il ikke D u,
saa v il jeg. Kom her, Kjeld! naar vi To lcegge vore
Krcefter sammen, saa tcenker jeg at det slaaer til, og vi
naae nok over."
Kjeld udstodte et Frydeskrig, slog begge sine Arme
om Ellens Hals og raabte:
„Vorherre velsigne Hende. Hun er et retskaffent
Fruentimmer, lille Ellen, det skal jeg sande alle mine
Dage."
Dermed sprang han ned til Stranden.
„Hvad nu din Baad angaaer," vedblev Ellen, „saa
skal D u ikke vcere rced, fordi vi laane den. Gaaer det
galt og Soen tager os, saa ligger min Baad oppe paa
Land, nylig tjceret og vel forseet overalt, og nede i Byen
eier jeg et lille Sted, begge Dele kan D u beholde til
Vederlag; men over maa han."
„Lad vcere, E llen!" raabte en af Konerne, „det
gaaer aldrig godt."
„A a jo, med Guds Hjcelp," svarede hun frimodig,
„han skal afsted, Drengen, om vi saa skulle seile derover
i mine Vandstov ler."
Hun trcengte sig igjennem Kredsen, som havde dan-
net sig omkring hende, og gik ned til Stranden. Kjeld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
