Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
aarker at favne. De Andre faae ingenting. Derom er
Hr. Trude og jeg blevne enige."
Efter denne Tale deelte Krigsfolkene sig i to Hobe,
hver stormende fra sin Side. Munkene havde beredet
sig paa at tage imod dem og gjorde al den Modstand,
de kunde, men det forslog ikke. D a Solen gik ned, var
Klosteret taget.
Den gamle Hovedsmand var den Forste paa M uren,
hans Folk aabnede Porten for de Andre. Munkene kastede
deres Vaaben og troengte sig fly og oengstelige sammen
i en Krog inde ved Taarnet. Hele Gaarden var fuld
af jublende Krigsfolk.
„Nu ind paa dem!" raabte Hr. Trude, som kom
ridende bag efter alle de Andre. „Hug de Graamunke
ned, siden tage vi Godset og teende Gaarden."
„Tov lidt!" sagde Manden i den gamle Rustning
og stillede sig frem foran de Andre. „Der skal forst
holdes Dom!"
Han gik nu hen til Munkene, stod lidt og saae paa
dem og sagde: „Hvem af Jer var det, som ncegtede at
lukke os ind?"
„Det var mig," sagde Jngjerd, idet han traadte ud
af Skaren, stottende sig til en Stok, svag og affceldig
som han var, og med et stort, hvidt Skoeg, der faldt ned
over Brystet. „Jeg er Abbed for Herrevad Kloster og
maatte voerge det, saa godt jeg kunde."
Den gamle Krigsmand smilede. „Jeg forstaaer Dig
nok," sagde han. „Jeg har ogsaa voeret Munk engang
og kan huske lidt af det endnu. S e ret paa mig, kjender
I mig ikke?" Med disse Ord tog han Stormhuen af sit
Hoved og torrede sig i Ansigtet med Haanden.
„Josse Broderson!" raabte Jngjerd. „Er det Eder?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
