Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
„T il Tjeneste," svarede Josse. „Det er ganske rigtig
mig."
Abbed Jngjerd smilede og rakte ham Haanden, alle
Munkene troengte sig omkring dem, de begyndte ligesom
at fatte lidt Mod.
„Kan Du huske, hvad Du sagde, den Aften vi fkiltes
sidst?" spurgte Josse. „D u vilde ikke voere min Dommer."
„Hvad skal al den Snak betyde?" spurgte Hr. Trude.
„Jeg tcenker, vi lade Munkene fare i Fred og soge
os et andet Natteherberg," svarede Josse.
Hr. Trude brast i Latter. „Det siger jeg nei til,"
sagde han.
„Hvad nytter det at sige nei," sagde Josse. „Der
skal mere til."
„Om Du saa ti Gange har voeret Munk, vil jeg
og mine Folk dog have vor P art af Klostergodset."
„Om D u saa var den skinbarlige Djcevel selv, faaer
D u ikke en Trevl deraf," svarede Josse.
Hr. Trudes Stridsmcend begyndte at knurre, de
udstodte truende Raab. „S laa Munken ned!" raabte
Nogle. „S aa blive vi nok enige om Resten."
„Et Ord i Mindelighed," sagde Josse. „Lad os holde
os til vor Aftale. Derom bleve vi jo enige, at Den, der
forst kom over M uren, skulde have Lov til at tage med
sig, saameget som han kunde favne. Var det ikke saa?"
Det kunde Trude og hans Folk ikke ncegte.
„Se! her tager jeg da min P art," raabte Josse.
„Enhver af mine Mcend gjor det samme."
Med disse Ord slyngede han begge Arme om gamle
Abbed Jngjerd og loftede ham op fra Jorden. D a
Stridsm andene saae det, tog Enhver af dem sin Munk
i Favnen og gjorde ligesaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>