Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ 7
^
8 :
ISN
.m
skuffen. Else stod med Hcenderne under Forklcedet og saae
til. Hun var falden i dybe Tanker.
„Hvorfor soetter Du Dig ikke herhen og spiser med
os?" spurgte Hr. Dyre.
„Jeg er ikke sulten."
„D u er saa forunderlig mork og tavs taften. Du
sorger vel, fordi de drage bort fra os. J e g gloeder
mig derover. Ud i Verden skal de flyve og bruge deres
Vinger, for at det kan blive til noget. — Veed I hvad
jeg holder for et lykkeligt Varsel, Drenge! Det er, at
I just begynde Jeres Reise imorgen, forste Pintsedag.
Tag nu Bogen, Jakob! og loeg Jer vel paa Sinde, hvad
jeg laster."
Jakob tog en gammel Huuspostil op af Skuffen.
Hr. Dyre loeste.
Denne Aften havde han valgt en anden Bon, end
han pleiede. Det var milde, forsonende Ord, de lyttede
til, fromme Tanker, der syntes at blomstre ud af den
gamle M ands eget Hjerte, og som ovede en forunderlig gik
mægtig Virkning ved den blode og ydmyge Rost, hvor- no
med de bleve udtalte.
Else stod med rynket Pande midt i Stuen. Jakob Sos
havde foldet Hcenderne foran sig og boiet sit Hovedned Sor,
imod Bordet. Erik sad og saae paa ham; fra Broderen un
faldt hans Oine paa det dampende Fad. Han lcengtes 8ZY
efter at komme til at spise.
D a Bonnen var endt, lagde Hr. Dyre Mcerke i
Bogen og begyndte Maaltidet.
„Noget har jeg dog lcert Jer," sagde han, „som
jeg haaber stal blive Jer til Nytte, hvor I dragehen myl
i Verden: I ville holde Fred med Alle og vcererede orto:
til at tilgive og glemme, om I ogsaa komme til at lide oM
r o’
mos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
