Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
nogen Uret. Ikke sandt. Born? Det er godt, at der
altid er en lang Ver mellem Uret og Hcevn."
„Bare Folk vil lade mig voere i Fred!" sagde Erik
med Munden fuld af Mad. „M en hvorfor skulde de
ikke det? Menneskene ere jo ikke saa slemme."
„Sommetider," mumlede Else.
„Hvad svarer Du, Jakob?"
„Jeg tcenker over det, Du sagde."
„Nu synker Solen," sagde Hr. Dyre; „inden vi
faae afspist, vil det morknes, saa gaaer jeg over til den
rige Moller."
„Hvad vil Du der?" spurgte Jakob.
„Jeg har et lille LErinde til ham," svarede han
smilende.
„Jeg veed hvad Du vil," sagde Erik. „Han har
lovet Dig de Penge, vi skulle bruge til vor Reise, derfor
skal han have hele vor Frugthave, naar nu Efteraaret
kommer. Jeg sad bag Diget forgangen Dag, da det
blev afgjort."
„Det har Du ikke fortalt mig," sagde Else.
„Hvorfor skulde jeg fortcelle det?" sagde den gamle
Mand. „Jeg vidste jo, det vilde gjore Dig ondt; Du
fik det desuden tidsnok at vide."
„Der miste vi da igjen et godt Stykke Jord,"
sagde hun.
„Hvad vil det sige med Jorden, Soster? Men
naar Molleren faaer Haven, rykker han de rare Frugt-
træer op og saaer Korn istedet. Det er det, der gjor
mig mest bedrovet. Jeg har selv plantet alle disse
Troeer, podet dem, pleiet dem og havt min Gloede af at
se dem voxe i tyve Aar; nu hugger han dem om. Jeg
bad for dem og tilbod ham at slaa lidt af for Jorden,
10*
W ’ i
A
!
i
.
A M
!
f f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
