- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 6. Broget Selskab /
153

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

borte lsd Kirkeklokken ovre fra Tavlov og kimede Hellig-
aften ind; men det var ikke efter den, hun lyttede.
Solens sidste Straaler faldt ind ad Vinduet og dannede
en rodlig Glands paa den kalkede Boeg, men den kastede
intet Lys i hendes Tankers morke Kreds. Hendes Aasyn
vedblev at vcere barskt og truende. Sindets Stemning
er det dunkle eller klare Speil, hvori Livet viser os sine
Billeder, de bcere bestandig vore Fslelsers Farve.
Jakob sad paa Kosferten, med begge Hcender under
, Hovedet. Erik stod bag Elses Stol.
„Tal lidt til os," sagde han. „Hvorfor sidder Du
! der og siger ingenting, Faster?"
„Skulde jeg maaske give mig til at synge og hoppe,
naar jeg tcenker paa, hvad der forestaaer Jer?"
„Hvor kan Du vide, hvad der forestaaer os?"
„Jeg veed, at Offe Dyre havde sin Plads i Kongens
Raad. Hans Ssnner drage nu ud for at trygle om en
Plads i Kongens Stald."
„T al lidt om vor Fader," sagde Jakob. „Hvert
Ord Du siger skal jeg forvare i mit Hjerte."
„Kom hen til mig, saa skal jeg fortoelle Jer om
ham. Det var en M and, Drenge! Den Forste, jeg
har kjendt. Det spirede og det blomstrede, hvad hair
lagde sine Homder paa, og der gaves ikke en Sag saa
mork, at han jo kunde finde Lys i den. — Aa! de vidste
det godt, de store Herrer, for naar det kneb for dem,
saa bankede de paa Osfes Dor, og Dag eller Nat, han
var altid rede. S aa flikkede Kongen ham til Tyskland,
til Frankrig, hvem veed hvorhen det var, og hvad ingen
Anden kunde faae bragt igang, det gik for Offe. Han
bad og han truede, han stod paa sin Ret, og hvor Retten
ikke slog til, der hjalp han sig igjennem med List og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/6/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free