- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 6. Broget Selskab /
154

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

154
Behoende. D a tog den fremmede Konge Kjceden af sin ni
Hals og lagde den om Offes: I er en kloglig M and,
Hr. Dyre! Bliv her og tjen mig. Hvad vil I der-
hjemme, hvor alt er smaat og kullet?— Offe boiede sig
ned og kyssede Kongens Haand, medens han smilede og go
sagde: Det Land maa dog vcere godt nok, siden det kan no
fode Mcend, som en saa moegtig Herre onsker at gjore
til sine. — D a han kom hjem med velsorrettet ZErinde, ,20
vidste Kongen ikke, hvormeget han skulde gjore af ham m
Han vilde beholde ham hos sig alle Dage, men Offe off
havde en Hustru paa sin Gaard, han havde to smaa 00
Drenge, som han loengtes efter. Det var Jer. Han no
vilde hjem. — Jeg troede jeg gjorde Dig 3Ere ved at to
beholde Dig her, sagde Kongen. Veed I hvad Jeres So:
Fader svarede? — Eders Majestcet kan lcegge en M iil ttt^
til min Mark, men ikke en Tomme til min ZEre. —
Dermed reiste han sin Vei. Hjemme blev der Jubel og go
Gloede. Offes Hustru drog jo km: sit Liv og sin Lykke oR
fra ham, hvordan kunde det voere anderledes? — Og gO
hvor han holdt af Jer,Drenge! Kan I huske, at I A
hver Aften i Morkningen red paa hans Knce, medens Sm
han fortalte Jer om de fremmede Folk og den Verden,
I ikke kjendte? — Nei, det huske I vist ikke. Erik sad (tos
og dukkede sig paa hans Skjod, Jakob vilde hoiere til- -tit
veirs og krob op paa hans Skulder. Det betyder, at to
Erik vil holde mest as at sidde rolig i Hjemmet, naar ono
han bliver stor, men Jakob vil ud, vil opad, han er - oo
ogsaa den ZEldste, det er ham, som skal frede om sin uff
Faders 2Ere. — Det spaaede han."
„Det spaaede han," gjentog Jakob hviskende.
„Prent det dybt i dit Sind, min Dreng! og glem mol
det aldrig. Det er Dig, der skal frede om din Faders soo<

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/6/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free