- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 6. Broget Selskab /
173

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jeg har anet det, frygtet det; i den sidste Tid var det
for mig som om en Stemme kaldte mig tilbage til Dem.
Jmorges, da jeg vaagnede og vidste, at jeg skulde se
Dem, var det som om der laa en trykkende Voegt paa
mit Bryst. Tal! fortoel mig alt. Hvorfor tier De?
- Har De ikke mere Tillid til mig, er jeg ikke loenger
! Deres Broder?"
Hun svarede ikke, men hendes Bryst bevcegede sig
! heftigt; det kostede hende synlig Umage at drage Aande.
„Tal!" vedblev han med den blideste Roft og lagde
s sin Haand paa hendes Skulder.
D a boiede hun sit Hoved ned mod Bordet, skjulte
L Ansigtet i begge sine Hcender og brast i Graad.
„Groed dog ikke saameget," hviskede han; „det er
c
> altsaa ikke som det burde vcere; men alt kan jo blive
§ bedre. Godt og ondt maa folges ad; igaar stormede
<
j det, idag ffinner Solen."
„Ja!" svarede hun heftigt og drog sine Hcender
bort fra Ansigtet. „Idag skinner Solen, men den reiser
li ikke altid det S traa, som Stormen har bsiet. — Jeg er
u ulykkelig. De har gjoettet det, min kjcere, min eneste
l Ven! men hvad vil det sige? jeg er skuffet og bedraget
i i alt hvad jeg troede og byggede paa. Nei! sog ikke
o at troste mig, det er forsilde; saaloenge der blot var en
i; eneste Mulighed om Frelse, har jeg trostet mig selv; der
s er intet tilbage, ikke engang Haabet."
„Han skatter Dem da ikke mere — han, som engang
is forgudede Dem?"
„Han!" gjentog hun, og hendes fine Bryn rynkede
is sig med en ubeskrivelig Haan. „Han ffatter og forguder
lt kun sig selv; han har aldrig begrebet andet af Livet end
^ dets Egoisme. Han har sine Eventyr, fordi de smigre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/6/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free