- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 6. Broget Selskab /
174

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174
hans Forfængelighed, sine Hazardspillere og Drikkebrodre,
der hylde ham, medens de tomme hans Lommer; han uo
har Frygt for alle Pligter, fordi de koste Anstrengelse, ,of
han har lidt af enhver Last; jeg har Ulykken, uden uol
Redning, uden Mulighed for at det nogensinde kan blive on
anderledes. Fra forst af fordrede jeg maaske formeget; ;to
det er Deres Skyld, De har forvcent mig, jeg toenkte oU
mig Kjoerlighed som en Bro mellem Himmel og Jord,
en uafbrudt Skiften af Lykke, men jeg forlangte dog go,
ikke mere, end jeg selv var rede til at yde. Vi talte oti
engang derom, han og jeg, kun en Gang. „Jeg troer 700
ogsaa paa Kjoerlighed," sagde han; „men som D u tager oog
den, ammet op af Alverdens Romaner, faaer nran jo oj
ikke engang Stunder til at barbere sig." Siden lcerte oto
jeg at nedstemme mine Fordringer. Naar De vidste, ^ost
hvorledes jeg har boiet, ydmyget mig, kcempet, for at to
redde blot lidt af mit Livs Skibbrud, — alt forgceves, ^
— jeg er fortabt."
„M en Fremtiden, Fremtiden!" hviskede han med en uo
Smerte, der ikke var ringere end hendes; „stol dog lidt M
paa den. Han er jo godmodig, mild, let at paavirke; ;oj-.
der maa dog voere et Lys i dette trssteslose Morke."
Hun tav lidt, som om hun koempede med sig selv,
derpaa hoevede hun sit Hoved og sagde:
„Veed De, hvor jeg traf min M and den sidste Gang guo
jeg saae ham? Det er nu tre Dage siden. D a stod 6ost
han henne ved Commoden, i Begreb med at plyndre mit tim
Juveelskrin. Han smilede ganske freidigt, idet jeg traadte otdr
ind. — „Ja, nu bliver Du bestemt vred," sagde han, mo,
„men det var kun et lille Laan, bare paa et P ar Dage, ,ogo
et Pant, som Joden har forlangt af mig. Naar Voedde-
lobet er endt, vilde jeg bringe dem tilbage igjen, uden no6.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/6/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free