Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
bliver imellem os. Du kan sige ja eller nei til det,
som Du vil. — Du kjender de Summer, der ere satte
ud for Seirherren — jeg er i stor Forlegenhed, Du! —
jeg vilde bansat gjerne vinde — blot noget, jeg behover
ikke alt. — Har Du Lyst, saa vinde vi Begge. — Du
forstaaer mig — lad mig blot faae en Hestelængdes
Forspring for Dig, saa deler jeg med Dig, oerligt og
redeligt. — Hvad?"
Capitainen gik med bsiet Hoved og vedblev at tie.
„Hvad svarer Du dertil?" spurgte Forstjunkeren.
„Jeg lader, som jeg ikke har hort dit Forslag,"
svarede han.
„D u er vred paa mig, jo! jeg har moerket det hele
Tiden. Det er hende derhjemme, som har fortalt Et
og Andet om mig. — Det kan gjerne voere jeg har
baaret mig galt ad, men det skal blive bedre altsammen.
Du kan tro mig, det skal min Salighed blive bedre!
Lad mig bare vinde."
„Det kan ikke blive bedre," sagde han. „Det er
forsilde."
Dermed skiltes de.
Lidt efter begyndte Lobet paany. Dennegang var
Moengden troengt tilbage fra Skrankerne. Hestene ston-
nede, pustede, vrinskede; Rytterne syntes at voere fast-
groede til Sadlen, foroverboiede, med flappe Toiler,
sremskyndende, agtende paa ethvert Spring, forud be-
regnende enhver Hindring. Sandet floi omkring dem.
Over Grofter og Volde gik det med lige Lykke, lige
Hurtighed; da de kom til Kloften, satte Capitainens Hest
atter over, Forstjunkerens standsede som forrige Gang og
strakte Benene frem foran sig. Under det nceste Forsog
huggede han Sporerne ind i dens Sider, det hjalp, den
Broget Selskab, 12
»
W
W
M
L ’ ,
-
, uK ^
M L
-D M ;
M
D G
, -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
