Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Men den tredie Dag gik de ned til Brattingsborg,
o og Jakob fortalte hende de gamle Sagn og sang Marsk
> Stigs Viser for hende, og viste hende Kæmpegravene og
o alt, hvad der mindede om den svundne Heltesloegt, der
zi selv havde skrevet sine M inder omkring paa Den, lcenge
^ fsr Historien blev istand dertil. Ellinor lyttede til hans
? Ord, medens han manede henfarne Tiders Foerd frem
og ligesom illuminerede Egnen omkring hende. D er lyste
et forunderligt straalende Liv fra hans Dine, en dyb
Folelse, som kun fandt Udtryk i jevne og dagligdags
Ord. Det lod som Suk og Klagesang, denne Skildring
af Fortiden og dens freidige Kampe, sammenlignet med
de plyndrede Havne, den mistede Flaade og den dybe
8 Fornedrelse, hvorunder Landet nu sukkede.
Det var silde om Aftenen, da de vendte tilbage.
P Præstekonen fra Besser havde imidlertid vceret ovre i
’ Besog hos Trolles, som det i al Hemmelighed var blevet
p aftalt mellem hende og Magdalene. Den gamle Dame
ie vilde se Ellinors Voerelse, blev staaende paa Dortrinet
^ og kiggede ind, fordi hun ikke vovede at soette sine Fsdder
paa Toepperne, stirrede paa alle de udbredte Herligheder,
studsede og korsede sig og rystede paa Hovedet, ligesom
^ hendes Veninde Magdalene.
Efter Besoget paa Ruinen spadserede Ellinor noesten
ch hver Dag nogle Timer med Jakob. Som oftest fulgte
:!’- Ayscha med. Han forte hende ind igjennem Klitterne,
ui nedenfor hvilke Havet larmede og skummede under Efter-
ol) aarsstormen, han viste hende om i Fiskerleierne. Det
m var noesten altid ham, der talte, hende, der lyttede til.
aF Folkene skildrede han, Noisomheden, Forsagelsen, Kampen
r i for det daglige Brod. Hun hang ved hans Arm, vadede
m modig igjennem Sand og Lyngbuske, indsvobt i en stor
«
H
’G I
M
/ i
!
’
L U
-
M L
’M l
U K
’TP i
I
MAs
l
-L-.’Lj
M K i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
